Den nye landstræner vil ikke samle nationen. Han vil vinde for enhver pris – og ellers piftes ud af banen

Det er – måske kun overgået af statsministeren – det mest udskældte job i Danmark. Vinder landsholdet, er du folkehelt. Taber landsholdet, får du en hel nation på nakken. Men den nye mand på posten frygter hverken konfrontation eller konflikt. Brian Riemer håber faktisk at blive mødt af høje forventninger som Danmarks nye landstræner – og kritik, når de ikke indfries. »Jeg elsker det. Det motiverer mig, det får mig til at presse mig selv og præstere mit ypperste,« siger han. Siden Kasper Hjulmands exit i sommer har landsholdet befundet sig i et limbo mellem begejstringen fra den euforiserende EM-fodboldsommer i 2021 og en stigende appetit på fornyelse efter skuffelserne ved de efterfølgende slutrunder. Nu kan danskerne endegyldigt vinke farvel til det hold, der ifølge den tidligere landstræner skulle »samle og inspirere« nationen. For Brian Riemer handler det nemlig om noget helt andet. »Jeg har kæmpe ambitioner. Jeg vil vinde. Det er min natur.« Fra joggingsæt til hvid skjorte Berlingske møder landstræneren en tåget onsdag formiddag på Albertslund Idrætsanlæg. Her tilbragte Brian Riemer størstedelen af sine vågne timer i barndommen og ungdommen, når han ikke sad i skolen og tegnede holdopstillinger i stilehæftet eller styrede røgmaskinen for barndomsvennerne i rapgruppen Suspekt. Og ligesom rammerne på en og samme tid ligner sig selv og har ændret udtryk siden da, kan det samme siges om Brian Riemer. Håret er væk, joggingsættet er skiftet ud med en nystrøget hvid skjorte, og pensionisterne på vej til gymnastik kigger, når han går forbi. Dengang var han Brian på venstre back, der trænede klubbens ungdomshold i fritiden. Nu er han Brian Riemer, Danmarks landstræner. Men passionen er den samme, som da målet var at rykke op i 2. division med Albertslunds U17-drengehold. »Når jeg tænker tilbage på min mavefornemmelse inden en kamp og glæden ved at lykkes, er der dybest set ingen forskel på, hvor meget det betyder for mig.« Vi fejrede ikke sejre, men mesterskaber Vejen til landstrænerjobbet har været lang og på mange måder usædvanlig. Men det har også været den helt rigtige, er Brian Riemer overbevist om. »Jeg vidste relativt tidligt, at min fremtid ikke lå som professionel fodboldspiller. Men jeg var opsat på at leve af fodbold på en eller anden måde,« siger han. Først blev han hjælpetræner for drengenes tredjehold i Albertslund, senere overtog han ansvaret for ynglingeholdet. Her gjorde han det så godt, at Hvidovre tilbød ham et job i klubbens ungdomsafdeling. Men der skulle gå 21 år, før nu 46-årige Brian Riemer blev cheftræner. Han valgte nemlig at stå i »mesterlære«. Først som assistenttræner for Ståle Solbakken i F.C. København og senere med samme titel hos Thomas Frank i Brentford, som dengang lå i den næstbedste engelske række. »For mig var det aldrig et spørgsmål om, hvor hurtigt jeg kunne få lov til at bestemme. Det var ikke det, der drev mig. Jeg ville lære af mennesker, der var dygtigere end mig.« Ståle Solbakken lærte ham om disciplin, at stille høje krav til sine omgivelser og vigtigst af alt at vinde. »Hvis man ikke har været i en storklub, forstår man det ikke. Vi fejrede ikke sejre, vi fejrede mesterskaber. Det har formet min mentalitet,« siger Brian Riemer. Den karismatiske nordmands »diametrale modsætning« oplevede han i Thomas Frank, der havde en langt mindre kynisk tilgang til verden og fodboldspillet. Sammen fik de Brentford op i Premier League for første gang i klubbens historie, og i de efterfølgende sæsoner lykkedes det tilmed at etablere den upåagtede klub fra det vestlige London i verdens bedste liga. »Det var en fantastisk tid, hvor jeg lærte så meget af Thomas Frank, der også overlod et kæmpe ansvar til mig,« fortæller Brian Riemer. Men efter næsten fem år i England var han ved at miste gnisten. Der manglede noget. »Det kan lyde mærkeligt, men jeg savnede, at vi fik kritik i medierne eller blev piftet ud af banen, når vi havde tabt. Klubben var af gode grunde tilfreds med at ligge midt i Premier League, for det har Brentford aldrig gjort før. Men jeg trivedes ikke i det.« En klub i brand Det ændrede sig fra første dag, da han i efteråret 2022 trådte ind ad dørene i Anderlecht. Den belgiske storklub stod »bogstaveligt talt i brand«, fortæller Brian Riemer, som derfor skulle forholde sig til mere end blot det sportslige i sit første job som cheftræner. »Det var en splittet klub. Fansene ville have præsidenten ud, fordi holdet var ved at rykke ned, så der var demonstrationer foran stadion med røgbomber og kanonslag. Det var voldsomt.« Anderlecht er den mest vindende klub i belgisk fodboldhistorie, så selvom de havde underpræsteret i årevis, var omgivelsernes forventning stadigvæk, at holdet vandt, hver gang de gik på banen. Og Brian Riemer elskede det. »Pressen var over mig, og det var min skyld, når vi tabte. Men jeg følte mig som en fisk i vandet.« Den første fulde sæson med danskeren i spidsen resulterede i bronzemedaljer og en kvartfinale i Conference League. Alligevel blev han fyret kort efter sommerpausen, på trods af at Anderlecht lå med i toppen af ligaen og kun havde tabt én kamp. Den officielle begrundelse var, at Brian Riemer ikke fik det optimale ud af spillerne. Selv har han en anden udlægning. »Det var absurd, at jeg blev fyret. Det var i hvert fald ikke på baggrund af resultaterne, men handlede nok mere om magt og spillet bag kulisserne,« siger han: »Jeg overtog en klub, der stod i bål og brand. Jeg efterlod en klub, der var tilbage i toppen af belgisk fodbold og med i Europa. Så jeg gik derfra med stolthed.« Skæbnen ville, at DBU var på udkig efter en ny landstræner, da Brian Riemer blev arbejdsløs. Og da telefonen ringede, vidste han, at det var en gylden mulighed, der måske aldrig ville komme igen. Direkte, eksplosivt og underholdende Brian Riemers første minder om landsholdet er sene sommeraftener foran fjernsynet i 1986, hvor han sammen med sin far så Sepp Pionteks dynamithold tryllebinde hele verden ved VM i Mexico. Drømmen om et verdensmesterskab blev dog punkteret af Spanien i ottendedelsfinalen, der kørte de danske spillere over og vandt 5-1. Derfor ser Brian Riemer mindst lige så meget op til holdet i 1992, der kom med til EM i Sverige på et afbud. Truppen var mindre stjernespækket, og landstræneren Richard Møller Nielsen praktiserede en pragmatisk – måske endda kedelig – spillestil. Men de vandt. For selvom Brian Riemers ambition grundlæggende er, at landsholdet skal spille direkte, eksplosivt og underholdende, så kommer det ikke altid i første række. »Jeg er opdraget til, at fodbold handler om at vinde. Og jeg er god til det, også nogle gange på en kompromisløs måde,« siger Brian Riemer. Hvad betyder det? »Vi skal ikke grave os ned i eget felt og kun slå lange bolde. Vi skal heller ikke lave 458 afleveringer uden at få en afslutning på mål. Vi skal tage chancer, spille med risiko og vinde. Så må vi leve med lidt mindre boldbesiddelse.« Frygter du at få kritik, hvis landsholdet ikke spiller underholdende nok? »Hvad er underholdende fodbold? Det er der jo ikke kun et svar på. Danskerne er da heller ikke tilfredse, hvis vi spiller fantastisk, men ikke kommer med til VM og EM.« Brian Riemer tænker sig om i ti sekunder og griner så lidt, inden han fortsætter: »Efter en periode med Richard Møller Nielsen og Bo Johansson kom Morten Olsen, for nu skulle vi spille fodbold på højt niveau. Så blev danskerne trætte af det og fik Åge Hareide. Han tabte nærmest ingen kampe, men pludselig skulle der spilles flot fodbold igen, så Kasper Hjulmand blev landstræner. Det går hele tiden frem og tilbage.« Hvilken type er du så? »Jeg kan ikke sidde her og garantere at blive den landstræner, der lige præcis rammer den perfekte balance mellem resultater og spillestil. Men min ambition er at skabe et landshold, der tør spille. Og som samtidig vinder.« Hvordan håber du, at danskerne vil huske dig? »Som jordnær, åben og ligetil. Jeg er stadig Brian fra Albertslund, der elsker fodbold og er kæmpe fan af landsholdet,« siger Brian Riemer og slår fast, at han ikke taler om nogen specifik person, inden han fortsætter: »Jeg vil ikke stå på en piedestal og belære danskerne. Jeg vil tale til folk i øjenhøjde og lytte til alle holdninger. Det er ikke kun mit landshold.« »Selvfølgelig kan vi vinde VM« Torsdag aften venter mægtige Portugal i det første af to kvartfinaleopgør i Nations League foran et udsolgt Parken. Det er ikke Brian Riemers debut som landstræner, men han nåede ikke at sætte sit præg på holdet inden kampene i efteråret, hvor Danmark tabte til Spanien og spillede 0-0 i Serbien. Derfor er det først nu, at folk kommer til at kunne se et anderledes udtryk. »Jeg tror, at danskerne har savnet action. De har savnet energi. Jeg vil gerne skabe et hold, der kan levere det,« siger han. Allerede ved holdudtagelsen i sidste uge overraskede Brian Riemer ved at udtage to teenagere fra Superligaen i form af Victor Froholdt og Lucas Høgsberg samt fire øvrige mulige debutanter, Conrad Harder, Mika Biereth, Mads Hermansen og Filip Jörgensen. »Det her er min trup. Jeg har visket tavlen ren og er startet forfra. Det er noget nyt,« siger landstræneren. Portugal er store favoritter, men Brian Riemer tror på sensationen. Og det skal danskerne også, mener han. »Vi skal drømme, og vi skal være skuffede, hvis vi taber. Uanset hvem vi spiller mod.« Landsholdet skal spille mange landskampe i løbet af 2025, hvor de skal forsøge at kvalificere sig til VM i Nordamerika om halvandet år. Derfor skal kampene mod Portugal i Nations League ses som de første skridt på en længere rejse. »Vi vil gerne vinde Nations League, men det altoverskyggende mål er at komme til VM,« siger Brian Riemer. Er det nok bare at komme med? »Nej, jeg vil ikke bare til VM, jeg vil vinde VM. Er vi favoritter? Nej, for fanden. Men min tilgang er, at vi skal gå ind i hver eneste turnering for at vinde. Ellers kan vi lige så godt blive hjemme.« Tror du på det? »Hvorfor skulle vi ikke kunne vinde VM? Selvfølgelig kan vi det. Det kan vi da. Og det skal vi turde drømme om,« siger Brian Riemer. https://www.berlingske.dk/samfund/den-nye-landstraener-vil-ikke-samle-nationen-han-vil-vinde-for-enhver-pris